Lav dit eget Pippi-hus og film det

Biblioteker
125 views
14. september 2020
Er du vild med at bygge og bruge din fantasi? Så se denne kreative videotutorial, hvor du lærer at lave dit eget Pippi-hus, som kan komme til live i en lille film.

Pippi er verdens stærkeste pige, hun har en kiste fuld af guldmønter og er ikke bange for at sige de voksne imod. Pippi har ingen mor og hendes far er kaptajn på sydhavsøerne og langt langt væk. Hun bor helt alene sammen med sin abe Hr. Nilsson og sin hest lille Gubben.

Men hvordan ville du bo, hvis du boede helt alene? Hvilket kæledyr ville du bo med? Hvad ville du spise til morgenmad? Hvordan ville du lave narrestreger med de stramme voksne? I den her livestream skal du lave en stopmotion film om dit helt eget Pippi liv.

Workshoppen afholdes af de dygtige legesmede fra Lokalet – Rum for opfindsomhed. Kan både bruges som en kreativ fællesoplevelse for hele familien og fra 7 år kan man også selv sidde og hygge sig med at bygge.

Det du skal bruge:

1 tablet eller smartphone
- stopmotion app, f.eks.: Istopmotion
- karton i forskellige farver
- farver / tusser / blyanter/ viskelæder
- saks eller hobbykniv
- stort stykke pap til baggrund

OM BØRNELITTERATURFESTIVALEN 'VI ELSKER BØGER'
Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival hedder Vi elsker bøger. Festivalen foregår på alle Københavns Biblioteker og henvender sig til børn i alderen 0-12 år og derover samt deres voksne. Oplev forfattermøder, booktalks, readathons, workshops, filmvisning, højtlæsning og mange flere aktiviteter for hele familien.

Rate video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star